fbpx

Vejen til et ”Blue Ocean”

Vejen til et ”Blue Ocean”

Vejen til et ”Blue Ocean”

I 2005 var jeg så heldig at komme ind i et helt unikt miljø. Et miljø hvor der var højt til loftet, og hvor jeg var omgivet af visionære mennesker der ville ændre en branche. Vi taler her om en flok mennesker omkring det daværende Odense universitet, der var tossede nok til at tro på at man kunne skabe en robotklynge omkring universitetet.

Vores metode for at skabe robotklyngen var ikke skrevet ned, men vi vidste det alle. Vi måtte skubbe en hulens masse teknologiprojekter i gang for at skubbe til en teknologisk udvikling der dengang var gået i stå.

Fra Blue Ocean Strategy til ACTION

Før vi kunne dette måtte vi skaffe finansiering til projekterne og på det tidspunkt blev højteknologifonden stiftet, og med den og styrelsen for forskning og Innovation havde vi 2 trofaste følgesvende de første mange år. Den dag i dag bruges innovationsfonden til at skubbe på lignede teknologiprocesser og endda stadig med stor succes til gavn for virksomheder, universiteter og Danmark.

Igennem de første år fra 2005-2012 kørte vi altså en række projekter for at skubbe til en teknologisk udvikling. Det nu så kendte Universal Robots var med i de første år, og har tit udtalt at disse projekter gav rygstød til teknologisk og finansielt at kunne hoppe over den berømte dødens gab indenfor teknologiprojekter med universiteter, altså der hvor universitetet stopper og før de kommercielle tør satse.

I dag kan vi se tilbage på en række projekter og for nylig blev endnu et projekt realiseret på Aalborg sygehus med LT Automation og Intelligent system som tovholder på den intelligente forsendelses kasse hvor robotter ompakker blodprøver fra praktiserende læge til sygehus. Endnu et skoleeksempel på innovation fra brugerdreven efterspørgsel på Aalborg sygehus, til kommercielt produkt der kan sælges i hele verden.

Robotbranchen er plastret til med lignende eksempler og selvom vi hører mest om de store kioskbaskere som Universal Robots og Mobile Industrial Robots, så kan vi andre der går under radaren rapportere at metoden om at udvikle nye blå oceaner gennem partnerskaber med mennesker man ikke nødvendigvis møder til daglig virker efter hensigten.

Sidder man som privat virksomhed og skimter efter et ”blue ocean”, skulle man tage at hoppe på den vogn når der skal startes nye forretningsområder. Det er ikke altid den mest lige vej, og tit er den fyldt med snubletråde, men når man når derhen, kan man til gengæld stå og se ud over et dejligt ”blue ocean”.

Tilpas jeres forretning til fremtiden

Maybe Robotics hjælper ambitiøse virksomheder og statlige organisationer med at bruge robotteknologi som vækststrategi. Måske er det også den rette vej for jer.

Du kan læse mere om via linket nedenfor

I Maybe Robotics får du adgang til faglig inspiration og viden om udviklingen inden for intelligent teknologi. Du møder de fremmeste ledere og forskere i Danmark og kan udveksle erfaringer med innovative mennesker i din branche. Sammen skaber vi fremtidens virksomheder!


© Maybe Robotics 2024 | CVR 43961705 | Alle rettigheder forbeholdes | Privatlivspolitik | Website udviklet i samarbejde med abovestandard.dk