Intelligent teknologi i jordbruget Industrien omkring intelligent teknologi i landbruget stiger med rekord fart i disse år. Internationalt er der fuld fart på udviklingen og Danmark har med sin stærke tradition for landbrug og innovation en stor rolle sammenlignet med vores lands geografiske størrelse. Den stigende efterspørgsel driver udviklingen Det der driver denne udvikling, er …

Læs videre "Intelligent teknologi i jordbruget"

Intelligent teknologi i jordbruget

Industrien omkring intelligent teknologi i landbruget stiger med rekord fart i disse år. Internationalt er der fuld fart på udviklingen og Danmark har med sin stærke tradition for landbrug og innovation en stor rolle sammenlignet med vores lands geografiske størrelse.

Den stigende efterspørgsel driver udviklingen

Det der driver denne udvikling, er et stærkt stigende behov for fødevarer i hele verden. FN estim- erer at vi vil være omkring 10 mia. mennesker omkring år 2050, og selvom disse tal er usikre, er det ret sikkert at tallet vil stige markant fra de ca. 8 mia vi er idag. Verdens befolkning vil kræve mange flere fødevare end idag, og de vil kræve nye produkter, mere plantebaseret og ikke mindst at produk- tionen skal være miljørigtig og med øje for en holdbar biodiversitet. Og sidst, men ikke mindst, så er der færre der vil arbejde i landbruget, og det giver en grobund for automatisering. Dette er en global trend der slår igennem lige nu.

Landbruget står med andre ord på tærsklen til en revolution. Selvkørende maskiner og andet intelligent teknologi, vil blive standard værktøj i et moderne landbrug. Idag er selvkørende traktorer standard, omend den danske lovgivning stadig ikke helt tager højde for det, og lige om lidt er droner det også.

Virksomhederne i agroindustrien

I Danmark har vi en række store stærke virksomheder der allerede har en ledende verdensposition på intelligent teknologi til landbruget. Nogle af dem lever stille (i Danmark) som foreksempel Danfoss, der leverer komponenter til den globale agroindustri. Andre eksempler er Samson Agro i Viborg der leverer gyllevogne til det globale marked, ASALIFT i Sorø der leverer optagere og LINAK der leverer komponenter. De nævnte virksomheder er så store så omsætningen måles i antal mia. kr.

Vi har også en række mindre og mellemstore virksomheder der leverer internationalt og har høj klasse. Det er både leverandører af maskiner, software, dataløsninger, sensorer og meget mere. Branchen udvides i disse år med virksomheder med speciale i jura, økonomi, vejrmåling mv. Ligeledes har vi en blomstrende iværksætteri scene, hvor en lang række spændende opstartsvirksomheder er ved at finde deres eget ståsted i branchen. Når branchen udvides og blomstrer skyldes det selvfølgelig befolkningstilvæksten, men ikke mindst at landbru- get i disse år får pålagt en række miljømæssige restriktioner og lovkrav at arbejde udfra. Disse kan ved første øjekast virke som benspænd, men på længere sigt vil det skabe en række spændende arbejdspladser i agroin- dustrien. En industri vi alle har brug for.

Det er dog ikke rosenrødt det hele.

En af de store udfordringer for branchen er en mangel på teknikere og ingeniører til at udvikle fremtidens maskinpark. Der bliver simpelthen ikke uddannet nok, og dem der uddannes er svære at trække ud i de områder hvor virksomhederne ligger. Problemet er ikke nyt, men det vokser.

Agroindustrien er fagligt organiseret under landbrug og fødevare, hvor de modtager hjælp til eksport, lov- givning mm, men i Maybe Robotics finder de et unikt netværk om teknologi udvikling der ikke findes andre steder. Dermed kan de bibeholde en konkurrence fordel.

Unik og visionær forskning i Danmark

Den danske førerposition indenfor forskning bygger på den lange danske tradition indenfor forskning i land- bruget. Danmark har i mange år været et landbrugsland og derfor har dette område været begunstiget med både finansiering, dygtige aktører og en tæt samarbjde med den enkelte landmand. Forskningen indenfor robotteknologi startede helt tilbage i starten af dette århundrede, da en række unge forskere og forskerspi- rer fandt området med landbrugsteknologi yderst interessant. Disse forskere var drevet af en ild og de ville revolutionere landbrugets måde at dyrke på. Ikke fordi de var specielt glade for robotter, men fordi de kunne se hvordan naturen og landbruget kunne drage nytte af de nye teknologiske muligheder. Et godt eksempel er, den teknologi vi ser komme ud idag på kamera teknologi når der skal findes ukrudt i marken. Den var allere- de eftervist på Syddansk Universitet for 10 år siden. Det samme kan siges om de første mobile robotter, der kørte allerede for 15 år siden.

Idag er alle de danske universiteter aktive, og det er svært at nævne nogen uden at glemme andre. Populært sagt har Aarhus Universitet stået stærkt, med en række afdelinger der forsker i forskellige områder, lige fra økologi, staldteknologier, markteknologier, data management mm. København er målt på størrelse den største i Danmark og de er også en magtfaktor på internationalt plan med hovedvægt på fødevaredelen, men også teknologisk forskning. DTU i Lyngby har i mange år været førende på mobilitet og vision, og SDU er stærke på robotteknologi og droner. Dette billede er dog stærkt forenklet, og de enkelte styrker finder man først rigtig ud af, ved at gå i samtale med det enkelte sted. Dette kan gøres gennem Maybe Robotics hvor vi har navne og emails på alle de førende forskere i Danmark.

Maybe-Robotics-Club-Den-Danske-Forskning-01-2023

TECH TRENDS 2023

#1 Kampen om data og lovgivning

Mange af de store producenter af landbrugsudstyr er ved at omdefinere deres identitet fra producenter af landbrugsudstyr til High tech virksomheder der handler med teknologi og data. Da teknologiudviklingen notorisk er forud for lovgivningen, er der stor usikkerhed om hvilke tilladelser der skal indhentes, når dataindsamling foregår på landmandens mark og sendes til producenten. Sikkert er det at landmanden skal give lov hertil.

#2 See and Spray

Teknologierne omkring præcis sprøjtning er i disse år ved at nå en modning, så man nu kan nøjes med at sprøjte det ukrudt der er i marken. Det er både godt for landmandens økonomi, da han sparer sprøjtevæske, men også godt for miljøet. Teknologierne er ved at blive imple- menteret, og er godt på vej både i almindelige marksprøjter og specielle sprøjter til selvkøren- de enheder.

#3 Sikkerhed

Autonom kørsel er muligt, men ikke lovligt på arealer hvor færdselsloven gælder. Så enkelt kan det siges. Det der er svært er alle de steder hvor der er gråzoner. Der er netop vedtaget lovgivning i EU, der vil gøre dette nemmere for alle at finde ud af. Løbet af 2023 træder en ny lov i kraft. Det vil vi tale meget mere om i Maybe Robotics.

#4 Operation management

At sammenkæde de intelligente funktioner der findes på gården og opnå fordele heraf om- tales tit som operation management. Området er kæmpe stort og tæller både apps til tids- styring, flådestyring og meget mere. Området er utrolig vigtigt, da det binder alle de andresmarte ting sammen.

#5 El og batterier

Vi skal alle skifte til elkøretøjer indenfor en kort fremtid. Men at få en traktor til at pløje på el er ikke så let, da vi mangler den power som vi har fra dieselmotorerne. De store producenter er i fuld gang med at finde og teste løsninger.

#6 Automatisk og præcis styring af maskiner og afgrøder

Alle nye traktorer kommer i fremtiden til at kunne køre autonomt. Og i fremtiden kommer vi til at vide præcis hvor vores afgrøder er i jorden, så vi autonomt kan pleje og høste dem. Vi er ikke helt der endnu, men vi nærmer os autonomien indenfor få år.

Vil du vide mere ?

Kontakt os for at få hele rapporten, eller få os ud og holde oplæg om indholdet.

Kontakt os her: KONTAKT

Kategori: Agriculture

Sensor Solutions day 2024

Sensor Solutions day 2024

Sensor solution day 2024