I de næste 3 år skal et konsortie udvikle ny sensorteknologi til traktorer og robotter. Maybe Robotics bliver projektleder

Udgivet den

I de næste 3 år skal et konsortie udvikle ny sensorteknologi til traktorer og robotter. Maybe Robotics bliver projektleder

Innovationsfonden har netop bevilget 16 millioner kroner til et konsortium bestående af danske virksomheder og vidensinstitutioner, der vil skabe fremtidens sikkerhedssystemer til autonome maskiner.

 

Maybe Robotics skal projektlede et nyt stort projekt, der skal udvikle ny sensorteknologi til autonome maskiner.

Autonomi er vejen frem, når det gælder om at reducere klimaaftrykket for maskiner i alle størrelser. Det skyldes blandet andet en optimal udnyttelse af kørselsmønstre og logistikplanlægning. Med autonomi følger dog behovet for sikkerhed. Det vil sige, at de autonome maskiner skal tage højde for uforudsete forhindringer såsom mennesker og dyr. Det skal et nyt forsknings- og innovationsprojekt sikre.

Innovationsfonden har netop bevilget 16 millioner kroner til et konsortium bestående af danske virksomheder og vidensinstitutioner, der vil skabe fremtidens sikkerhedssystemer til autonome maskiner. Kombinationen af de nyeste sensorteknologier og kunstig intelligens skal bruges til at beskytte mennesker, dyr og genstande omkring maskinerne. Ud over at højne sikkerheden er formålet også at reducere CO2-udledningen og øge biodiversiteten.

I løbet af en 3,5 års periode skal konsortiet teste og evaluere forskellige sensorteknologier og derved udvikle sikkerhedssystemer beregnet til alt fra mobile robotter til traktorer. Systemerne skal testes på forskellige områder, herunder græsmarker, parker samt frugtplantager og vinmarker. I forbindelse med græsmarkerne bliver et af fokusområderne, at forhindre påkørsler af dyreunger, som gemmer sig i afgrøderne. Dette er et stort problem ifølge Dansk Jægerforbund, som i en undersøgelse fra 2017 vurderer, at op til 20.000 rådyrlam påkøres hvert år i de danske marker.

Om potentialet udtaler Morten Bilde, Managing Director, AGCO A/S:

”AGCO er en af verdens største producenter af landbrugsudstyr, og det er vores mål at bidrage til udviklingen af en sensorløsning, som skal monteres på vores maskiner og dermed højne sikkerheden for både dyr og mennesker. Vi arbejder hele tiden på forskellige løsninger, der kan lette arbejdet for vores slutkunder, og med de kompetencer vi besidder i konsortiet, tror vi på, at det er nu, disse problemstillinger kan og skal løses.

Ikke alle forhindringer skal ryddes af vejen

Områder med græs, træer og planter kan indeholde genstande, dyr og mennesker, som er svære at detektere. På den baggrund er det vigtigt at udvikle gedigne sikkerhedssystemer, som gør autonome maskiner i stand til at tage højde for både dynamiske og statiske forhindringer. Det vil sige, at maskinerne skal have evnen til at advare operatøren eller automatisk undgå forhindringerne. Med metoder til at detektere og undgå forhindringerne sikrer det samtidig muligheden for at anvende optimerede kørselsmønstre for både automatiserede og assisterede maskiner.

Perspektiverne er store både i forhold til at højne den generelle sikkerhed og til at optimere operatørens arbejde. For det første kan den nye sensorteknologi forhindre meningsløse og fatale skader på dyr, mennesker og genstande. Dernæst kan løsningen også spare operatøren for tid og penge, idet det undgås, at forhindringerne ender i maskineriet, som beskadiges, eller sammen med afgrøderne, som dermed er uanvendelige. Sidst men ikke mindst vil det skåne den enkelte operatør for ubehagelige oplevelser, herunder at påkøre et sagesløst dyr.

Sikkerhedssystemerne udvikles i et samarbejde mellem DTU, Teknologisk Institut og virksomhederne AGCO, Conpleks Innovation og Agrirobot, som sammen skal teste og kommercialisere produktet. Selve projektet ledes af Maybe Robotics.

For yderligere oplysninger kontakt: 

Projektleder

Bjarke Falk Nielsen, CEO, Maybe Robotics

 

Fakta:

  • Innovationsfondens investering: 15,9 mio. kr.
  • Samlet budget: 23,8 mio. kr.
  • Varighed: 3,5 år
  • Officiel titel: SAVA – Safety in autonomous Vehicles in Agriculture

 

Om partnerne

Danmarks Teknisk Universitet

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. DTUs mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Med i dette projekt er kompetencer fra institut for elektronik og fotonik (www.dtu.dk)

Teknologisk Institut

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet innovativt for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. De er specialister indenfor en række teknologier, og med i dette projekt er både kompetencer om agroteknologi og robotteknologi. (www.teknologisk.dk)

AGCO A/S

AGCO CORPORATION er en af verdens største producenter af højteknologiske landbrugsmaskiner. På verdensplan står de blandt andet bag mærker som Massey Ferguson, Fendt og Valtra. I dette projekt er det deres innovationscenter i Randers, der skal udvikle, teste og kommercialisere sensorløsningen til græsarealer. (https://www.agco.dk)

Conpleks Innovation

Conpleks Innovation er en R&D-konsulentvirksomhed med en række specialkompetencer inden for software, hardware og mekanisk design. Conpleks udvikler avancerede løsninger til blandt andet udendørs, mobile robotter. I dette projekt skal Conpleks udvikle, teste og kommercialisere sensorløsningen til offentlige græsarealer.(https://conpleks.com)

Agrirobot

AgriRobot udvikler sikkerhedssystemer til robotter I landbruget. De er specialiseret i 3D data analyser, robotter i landbruget og sikkerheds analyser. I dette projekt skal agrirobot udvikle, teste og kommercialisere sensorløsningen til vinmarker og æbleplantager. (https://agrirobot.ai)

Maybe Robotics

Maybe Robotics driver en række netværk med fokus på intelligent teknologi. Et af netværkene er omkring intelligent teknologi i landbruget og her samles virksomheder og vidensinstitutioner for at debattere, samarbejde og udvikle fremtidens teknologi. Rollen i dette projekt er at formidle om projektet og projektledelse.(www.mayberobotics.dk)

Innovation der rykker

Udgivet den

Innovation der rykker

En af de mest inspirerende mennesker jeg kender er Svend Brodersen fra Gram Slot. Da Sanne, Svend og deres børn flyttede til Gram Slot var der 440 Hektar tilknyttet og idag driver de ca. 3200 Hektar og en omfattende event drift.

Innovation i landbruget

En af de mest inspirerende mennesker jeg kender er Svend Brodersen fra Gram Slot. Da Sanne, Svend og deres børn flyttede til Gram Slot var der 440 Hektar tilknyttet og idag driver de ca. 3200 Hektar og en omfattende event drift.

Kære læser

En af de mest inspirerende mennesker jeg kender er Svend Brodersen fra Gram Slot. Slottet er ejet delvist af Sanne og Svend, og medejer er også REMA 1000 kæden. Hver dag sælges omkring 50 forskellige produkter fra GRAM Slot i din lokale REMA butik. Det er alt fra øl, mælk, gryn, fløde, kartofler osv.

I efteråret var Svend ude med en vision 2030, som hedder Robotterne kommer og om sommeren står staldene tomme.

”  Økologi må ikke ses som en tilbageskuende retning. I stedet er økologi blevet det område, hvor man er mest optaget af at udnytte, at vi som land er vidende, oplyste og uddannede. Det betyder, at vi i 2030 har taget nye hjælpemidler i brug – og genfundet andre.
Det første er robotterne: Vi er gået væk fra at røgte, rive og rode i jorden. Når foråret kommer, sætter vi en lille robotplæneklipper fri i marken. Den vil med et fotografiapparat og små, elektriske stråler fjerne alt dét, der ikke skal være i jorden. Med en blitz rammer den det lillebitte ukrudtsfrø på den helt rigtige dag, på det rigtige sted. Sådan holder vi markerne rene uden at hakke og forstyrre.”

I Maybe Robotics får du adgang til teknisk viden og innovative mennesker. Svend Brodersen fra Gram slot er et kongeeksempel på begge dele.

Så hermed en opfordring til at deltage d. 10 maj i Gram.

Kontakt Bjarke her

Græsplejerobotter – 3 drivere og en showstopper

Udgivet den

Græsplejerobotter – 3 drivere og en showstopper

Idag er robotter til græspleje meget mere end automatisk græsslåning, og funktioner som opkridtning af baner, pleje af kunstgræs, opsamling af golfbolde og inspektion af grønne arealer er igang med en automatisering.

Men der er primært 3 drivere og 1 showstopper!

3 drivere og 1 showstopper

At passe grønne arealer skifter i disse år fra at være manuelt arbejde til at blive delvis automatiseret. De mennesker der i går var beskæftiget med at gå efter en græsslåmaskine eller styre en traktor vil opleve at de i morgen vil få nye opgaver. Det stiller krav til den ansvarlige leder om at udvikle organisationen så den passer til den nye virkelighed.

Idag er robotter til græspleje meget mere end automatisk græsslåning, og funktioner som opkridtning af baner, pleje af kunstgræs, opsamling af golfbolde og inspektion af grønne arealer er igang med en automatisering.

Men der er primært 3 drivere og 1 showstopper!

Lad os først se på de 3 drivere.

I bund og grund er der 3 områder en leder bliver målt på idag.

  • Økonomi – kan det betale sig at automatisere

Det har vist sig at være noget sværere at beregne dette end vi troede for år tilbage. Leverandørerene er flinke til at give regneeksempler til driftscheferne, og mange har også regnet sig frem til resultater. Det er dog tit meget mere komplekst end blot arealbehov kontra maskinepris.

  • Medarbejdernes trivsel

At arbejde indenfor det grønne område er tit forbundet med hårdt fysisk arbejde og en høj grad af ensidigt gentaget arbejde. Kan man undgå dette, betyder det bedre personlig trivsel for den enkelte og en besparelse i sygdom.

  • Miljøets påvirkning samt biodiversiteten

Dette er den nye dreng i klassen, men området vokser helt vildt, da regeringens målsætning ger om at spare CO2 og generelt forbedre miljøet drysser ned gennem de offentlige forvaltninger og skaber krav om miljøgevinst ude ved den enkelte driftschef.

Det er en spændende forandring, der skaber en kompleks hverdag, men også mange nye muligheder. Men forandringen kræver også, at man har en klar strategi på området. (se HER hvis vi skal hjælpe med en strategi workshop)

Showstopperen er lovgiving.

Den danske lovgivning er håbløs bag teknologien indenfor græspleje. Kort sagt så må du gerne køre med autonome køretøjer hvis de er hegnet ind, enten i din private have, eller bag hegn på et offentlig areal.

Kører du derimod med en robot på et areal hvor færdselsloven gælder, så skal du først indhente en særlig tilladelse fra færdselsstyrelsen. Det er meget sjældent det sker, og faktisk gik man ved sidste lovændring fra at være lovløs, til at være lovbryder (men dog i god tro). Området er vanskeligt at overskue og til statens forsvar skal det siges at de nu er begyndt at rykke på at få implementeret en lovgivning og dialog møder der er til at forstå.

Kommuner og Dansk Golf Union i samarbejde om videnudveksling siden 2018

Idag er en række kommer gået sammen om at udbrede den viden og erfaring der findes overalt. Vi kalder det robotter til græspleje netværket. Du kan læse mere her. Se herunder for at se hvem der er med.

Du kan bestille Maybe Robotics til at holde et oplæg om dette. Læs mere HER