Robotter til Græspleje

Robotter til Græspleje

At passe grønne arealer skifter i disse år fra at være manuelt arbejde til at blive delvis automatiseret. De mennesker der i går var beskæftiget med at gå efter en græsslåmaskine eller styre en traktor vil opleve at de i morgen vil få nye opgaver. Det stiller krav til den ansvarlige leder om at udvikle organisationen så den passer til den nye virkelighed.

Den nye virkelighed -Robotter til græspleje

 

At passe grønne arealer skifter i disse år fra at være manuelt arbejde til at blive delvis automatiseret. De mennesker der i går var beskæftiget med at gå efter en græsslåmaskine eller styre en traktor vil opleve at de i morgen vil få nye opgaver. Det stiller krav til den ansvarlige leder om at udvikle organisationen så den passer til den nye virkelighed.

Idag er robotter til græspleje meget mere end automatisk græsslåning, og funktioner som opkridtning af baner, pleje af kunstgræs, opsamling af golfbolde og inspektion af grønne arealer er igang med en automatisering. Flere funktioner og ny teknologi kræver nye kompetencer i sit mandskab og en anderledes maskinpark.

3 områder en leder bliver målt på idag.

  1. Økonomi
  2. Medarbejdernes trivsel
  3. Miljøets påvirkning samt biodiversiteten

Det er en spændende forandring, der skaber en kompleks hverdag, men også mange nye muligheder. Men forandringen kræver også, at man har en klar strategi på området.

3 ting du som leder skal være opmærksom på !

  • Nye medarbejderkompetencer

De mennesker vi får brug for i fremtiden vil ligesom i dag skulle være fleksible, men også glade for at arbejde med IT, teknologi og udvikle sig egen hverdag. Det vil også gå i retning af at færre mennesker kan passe et større areal.

  • Ta’ arbejdet tilbage – og få bedre økonomi

En automatisering vil betyde at de ting der idag er udliciteret kan tages hjem igen, og endda men økonomisk gevinst. Som leder bør du jævnligt spørge dig selv om hvilke ting der giver mening at have udliciteret. Det kan ændre sig fra år til år. Du bør også overveje om driftsfællesskaber på tværs af kommuner eller golfbaner er muligt.

  • Brugerne som medspiller

I fremtiden vil involvering af brugere/borgere blive et stort indsatsområde. I stedet for at se teknologierne som fremmedgjorte dimser får robotterne navne og pyntes ved hjælp af overtræk. I fremtiden vil denne co-creation accelererer og give mange muligheder for at brugere borgere, spillere og andre brugere som hjælpere.

Der bør udarbejdes en strategiplan for dette, for der er både penge, goodwill og PR at hente. Hvis i har brug for hjælp til at drive den proces, kan Maybe Robotics hjælpe jer. LÆS HER

Det største område er græsslåning

De automatiske græsslåmaskiner har været på markedet i mange år og allerede i år 1995 lancerede svenske Husqvarna en automatisk græsslåmaskine. Teknologien har dog først indenfor de sidste 5 år fået det store gennembrud.

Græsslåningsrobotter bruges i dag stort set på alle græsarealer, men der hvor den professionelle vækst har været størst er ved boligselskaber, og i Danmark har flere boligselskaber op til 200 robotter kørende, og de er igang med at indfase solcelleopladning så de bliver CO2-neutrale.

De danske kommuner er også flittige til at tage robotterne til sig, og nogle kommuner har næsten 50 robotter kørende, men det mest almindelige er, at have 5-10 stykker pr. driftsenhed. De danske kommuner har længe efterspurgt robotter der kan tage større arealer og store kommuner som Københavns kommune har i flere år kørt forsøg med disse. De store er dog ikke slået igennem endnu på dansk eller på verdensplan. Golfsegmentet er mere tøvende, da de sjældent har økonomi til de store eksperimenter. Det er dog et spørgsmål om tid før det bryder igennem her også.

Det private segment er dog stadig klar det største, og går man en tur i et villakvarter i Danmark vil der altid være haver med robotter der kører og slår græs.

Linjeopkridtning

Et spændende område er linjeopkridtning. Igen et område der traditionelt set er udført af et menneske og de mindre steder endda af frivillig arbejdskraft. I 2017 lancerede det danske firma Intelligent Marking deres robot til at kridte streger op og snart efter blev de fulgt af andre leverandører. Robotten har fundet sit marked, og er nu et almindeligt syn på boldbaner over hele verden, selvom de i starten havde et problem med navigation, synes dette i dag løst. Endelig skal det siges at der er mange seminautomatiske løsninger, hvor en traktor bruges som opkridter, og dermed bruger man den eksisterende vognpark.

De 24 danske kommuner der deltog i Maybe Robotics brugerundersøgelse her i Februar 2023 havde omkring 160 ialt. Nogle altså næsten 50, mens nogen overhovedet ingen havde.

Teknologi-trends 

Store arealer

De næste par år vil markedet se flere robotter der kan klippe et stort græsareal. Dette vil specielt være til fordel for groundsmen der varetager boldbaner, driftschefer i kommuner med store arealer og greeenkeepers på golfbaner. Belrobotics (www.belrobotics.com) Danske Vektor Dynamics (www.vektor.as), og Turflynx (www.turflynx.dk) er eksempler på produkter på markedet, og de store etablerede spillere vil også komme med deres indenfor de næste par år.

Væk med kantledning

Husqvarna (www.husqvarna.com) har allerede meldt ud, at de lancerer robotter uden kantledning i 2021. Det vil dog ikke betyde at ledningen forsvinder helt, men med tiden vil den nok.

Batterier, solceller

Robotter er som oftest drevet af elektriske motorer. Væksten indenfor batteriteknologien vil resultere i bedre batterier og dermed længere mellem opladninger. Det større fokus på miljørigtig energi vil også drive udvik- lingen hen mod bl.a. solcelle opladning. Der er allerede flere solcelle anlæg i drift ved kommuner, boligselskaber og golfplæner. Blandt andet fra danske www.vivaenergi.dk

Kunstgræs

Robotter til at feje kunstgræs er allerede en realitet, og flere af disse vil komme på markedet i de kommende år. Forhandlere som www.unisport.dk og www.sandmaster.dk sælger allerede.

Opsamlere

Opsamlere af golfbolde er allerede på markedet som eksempelvis Ballpicker fra belrobotics (www.belrobotics. com), men flere vil komme til i de kommende år. Der vil også komme opsamlere af affald til kommunale anlæg, festivaller og lignende. De første er allerede klar.

Droner og inspektion:

Droner bruges i dag allerede til at overvåge græsarealer, men dette vil accelerer indenfor få år, idet droner går fra eksperiment til standard. Andre inspektionsrobotter vil komme ligesom sensorer overalt vil kunne give signaler om jordens, luften eller træernes beskaffenhed.

Stejle skrænter er ikke et problem

Robotterne kan nu passe stejle skrænter – helt op til 40% stigninger.

En driftssituation i Danmark i år 2030

På de grønne arealer vil der være små og store robotter i gang med vedligehold. I de mest belastede perioder vil de køre døgnet rundt, og droner vil overvåge arealerne for at tjekke for mulige forhindringer. Der vil stadig være mennesker til at overvåge, hjælpe og udføre arbejdet de steder hvor maskinen ikke selv kan komme til og personalet vil stadig være suverænt overlegen når det kommer til fleksibilitet og kreativitet. Maskinerne vil ses som kollegaer og medborgere og de vil være dekoreret, specialdesignet og navngivet. Private mennesker der passerer arealerne vil kunne bruges som servicemedarbejder og sikre at robotten ”Robert” har det godt. Robotterne anses som sjove medhjælpere for at få hverdagen til at hænge sammen og ingen kunne drømme om at stjæle eller lave hærværk. Robotterne kører let mellem plæner og er ikke afhængig af kabler i jorden. Det sidste kabel blev gravet ned i år 2022.

Maskinerne er alle miljøvenlige og de fleste opladet med solceller. De er meget selvhjulpne og passer stort set sig selv. Både jordens beskaffenhed og luftkvaliteten tjekkes løbende fra robotter, sensorer eller droner, og giver direkte besked til driftschefen.

Den ansvarlige driftschef har alle maskinovervågning på sit bærbare udstyr og digital flådestyring er standard overalt. Driftschefen ved vha. IT og droner præcis hvor maskinerne er og hvornår sliddele skal udskiftes. Sliddele bringes automatisk med droner når de trænger og alle medarbejdere har dronekørekort. En medarbejder i en driftsafdeling er en blæksprutte funktion og man er begyndt at stille krav om IT kompetencer og dronekørekort når man ansætter nye personer.

OBS: Et fremtidsscenarie er et fremragende redskab til at danne visioner for sin egen organisation. Maybe Robotics bruger scenarier, når vi hjælper vores kunder med strategisk planlægning. Få hjælp her

Vil du have et foredrag om dette ude i din organisation så se her

Intelligent teknologi i jordbruget

Intelligent teknologi i jordbruget

Intelligent teknologi i jordbruget Industrien omkring intelligent teknologi i landbruget stiger med rekord fart i disse år. Internationalt er der fuld fart på udviklingen og Danmark har med sin stærke tradition for landbrug og innovation en stor rolle sammenlignet med vores lands geografiske størrelse. Den stigende efterspørgsel driver udviklingen Det der driver denne udvikling, er …

Intelligent teknologi i jordbruget

Industrien omkring intelligent teknologi i landbruget stiger med rekord fart i disse år. Internationalt er der fuld fart på udviklingen og Danmark har med sin stærke tradition for landbrug og innovation en stor rolle sammenlignet med vores lands geografiske størrelse.

Den stigende efterspørgsel driver udviklingen

Det der driver denne udvikling, er et stærkt stigende behov for fødevarer i hele verden. FN estim- erer at vi vil være omkring 10 mia. mennesker omkring år 2050, og selvom disse tal er usikre, er det ret sikkert at tallet vil stige markant fra de ca. 8 mia vi er idag. Verdens befolkning vil kræve mange flere fødevare end idag, og de vil kræve nye produkter, mere plantebaseret og ikke mindst at produk- tionen skal være miljørigtig og med øje for en holdbar biodiversitet. Og sidst, men ikke mindst, så er der færre der vil arbejde i landbruget, og det giver en grobund for automatisering. Dette er en global trend der slår igennem lige nu.

Landbruget står med andre ord på tærsklen til en revolution. Selvkørende maskiner og andet intelligent teknologi, vil blive standard værktøj i et moderne landbrug. Idag er selvkørende traktorer standard, omend den danske lovgivning stadig ikke helt tager højde for det, og lige om lidt er droner det også.

Virksomhederne i agroindustrien

I Danmark har vi en række store stærke virksomheder der allerede har en ledende verdensposition på intelligent teknologi til landbruget. Nogle af dem lever stille (i Danmark) som foreksempel Danfoss, der leverer komponenter til den globale agroindustri. Andre eksempler er Samson Agro i Viborg der leverer gyllevogne til det globale marked, ASALIFT i Sorø der leverer optagere og LINAK der leverer komponenter. De nævnte virksomheder er så store så omsætningen måles i antal mia. kr.

Vi har også en række mindre og mellemstore virksomheder der leverer internationalt og har høj klasse. Det er både leverandører af maskiner, software, dataløsninger, sensorer og meget mere. Branchen udvides i disse år med virksomheder med speciale i jura, økonomi, vejrmåling mv. Ligeledes har vi en blomstrende iværksætteri scene, hvor en lang række spændende opstartsvirksomheder er ved at finde deres eget ståsted i branchen. Når branchen udvides og blomstrer skyldes det selvfølgelig befolkningstilvæksten, men ikke mindst at landbru- get i disse år får pålagt en række miljømæssige restriktioner og lovkrav at arbejde udfra. Disse kan ved første øjekast virke som benspænd, men på længere sigt vil det skabe en række spændende arbejdspladser i agroin- dustrien. En industri vi alle har brug for.

Det er dog ikke rosenrødt det hele.

En af de store udfordringer for branchen er en mangel på teknikere og ingeniører til at udvikle fremtidens maskinpark. Der bliver simpelthen ikke uddannet nok, og dem der uddannes er svære at trække ud i de områder hvor virksomhederne ligger. Problemet er ikke nyt, men det vokser.

Agroindustrien er fagligt organiseret under landbrug og fødevare, hvor de modtager hjælp til eksport, lov- givning mm, men i Maybe Robotics finder de et unikt netværk om teknologi udvikling der ikke findes andre steder. Dermed kan de bibeholde en konkurrence fordel.

Unik og visionær forskning i Danmark

Den danske førerposition indenfor forskning bygger på den lange danske tradition indenfor forskning i land- bruget. Danmark har i mange år været et landbrugsland og derfor har dette område været begunstiget med både finansiering, dygtige aktører og en tæt samarbjde med den enkelte landmand. Forskningen indenfor robotteknologi startede helt tilbage i starten af dette århundrede, da en række unge forskere og forskerspi- rer fandt området med landbrugsteknologi yderst interessant. Disse forskere var drevet af en ild og de ville revolutionere landbrugets måde at dyrke på. Ikke fordi de var specielt glade for robotter, men fordi de kunne se hvordan naturen og landbruget kunne drage nytte af de nye teknologiske muligheder. Et godt eksempel er, den teknologi vi ser komme ud idag på kamera teknologi når der skal findes ukrudt i marken. Den var allere- de eftervist på Syddansk Universitet for 10 år siden. Det samme kan siges om de første mobile robotter, der kørte allerede for 15 år siden.

Idag er alle de danske universiteter aktive, og det er svært at nævne nogen uden at glemme andre. Populært sagt har Aarhus Universitet stået stærkt, med en række afdelinger der forsker i forskellige områder, lige fra økologi, staldteknologier, markteknologier, data management mm. København er målt på størrelse den største i Danmark og de er også en magtfaktor på internationalt plan med hovedvægt på fødevaredelen, men også teknologisk forskning. DTU i Lyngby har i mange år været førende på mobilitet og vision, og SDU er stærke på robotteknologi og droner. Dette billede er dog stærkt forenklet, og de enkelte styrker finder man først rigtig ud af, ved at gå i samtale med det enkelte sted. Dette kan gøres gennem Maybe Robotics hvor vi har navne og emails på alle de førende forskere i Danmark.

TECH TRENDS 2023

#1 Kampen om data og lovgivning

Mange af de store producenter af landbrugsudstyr er ved at omdefinere deres identitet fra producenter af landbrugsudstyr til High tech virksomheder der handler med teknologi og data. Da teknologiudviklingen notorisk er forud for lovgivningen, er der stor usikkerhed om hvilke tilladelser der skal indhentes, når dataindsamling foregår på landmandens mark og sendes til producenten. Sikkert er det at landmanden skal give lov hertil.

#2 See and Spray

Teknologierne omkring præcis sprøjtning er i disse år ved at nå en modning, så man nu kan nøjes med at sprøjte det ukrudt der er i marken. Det er både godt for landmandens økonomi, da han sparer sprøjtevæske, men også godt for miljøet. Teknologierne er ved at blive imple- menteret, og er godt på vej både i almindelige marksprøjter og specielle sprøjter til selvkøren- de enheder.

#3 Sikkerhed

Autonom kørsel er muligt, men ikke lovligt på arealer hvor færdselsloven gælder. Så enkelt kan det siges. Det der er svært er alle de steder hvor der er gråzoner. Der er netop vedtaget lovgivning i EU, der vil gøre dette nemmere for alle at finde ud af. Løbet af 2023 træder en ny lov i kraft. Det vil vi tale meget mere om i Maybe Robotics.

#4 Operation management

At sammenkæde de intelligente funktioner der findes på gården og opnå fordele heraf om- tales tit som operation management. Området er kæmpe stort og tæller både apps til tids- styring, flådestyring og meget mere. Området er utrolig vigtigt, da det binder alle de andresmarte ting sammen.

#5 El og batterier

Vi skal alle skifte til elkøretøjer indenfor en kort fremtid. Men at få en traktor til at pløje på el er ikke så let, da vi mangler den power som vi har fra dieselmotorerne. De store producenter er i fuld gang med at finde og teste løsninger.

#6 Automatisk og præcis styring af maskiner og afgrøder

Alle nye traktorer kommer i fremtiden til at kunne køre autonomt. Og i fremtiden kommer vi til at vide præcis hvor vores afgrøder er i jorden, så vi autonomt kan pleje og høste dem. Vi er ikke helt der endnu, men vi nærmer os autonomien indenfor få år.

Vil du vide mere ?

Kontakt os for at få hele rapporten, eller få os ud og holde oplæg om indholdet.

Kontakt os her: KONTAKT