3 drivere og 1 showstopper
At passe grønne arealer skifter i disse år fra at være manuelt arbejde til at blive delvis automatiseret. De mennesker der i går var beskæftiget med at gå efter en græsslåmaskine eller styre en traktor vil opleve at de i morgen vil få nye opgaver. Det stiller krav til den ansvarlige leder om at udvikle organisationen så den passer til den nye virkelighed.
Idag er robotter til græspleje meget mere end automatisk græsslåning, og funktioner som opkridtning af baner, pleje af kunstgræs, opsamling af golfbolde og inspektion af grønne arealer er igang med en automatisering.
Men der er primært 3 drivere og 1 showstopper!
Lad os først se på de 3 drivere.
I bund og grund er der 3 områder en leder bliver målt på idag.
- Økonomi – kan det betale sig at automatisere
Det har vist sig at være noget sværere at beregne dette end vi troede for år tilbage. Leverandørerene er flinke til at give regneeksempler til driftscheferne, og mange har også regnet sig frem til resultater. Det er dog tit meget mere komplekst end blot arealbehov kontra maskinepris.
- Medarbejdernes trivsel
At arbejde indenfor det grønne område er tit forbundet med hårdt fysisk arbejde og en høj grad af ensidigt gentaget arbejde. Kan man undgå dette, betyder det bedre personlig trivsel for den enkelte og en besparelse i sygdom.
- Miljøets påvirkning samt biodiversiteten
Dette er den nye dreng i klassen, men området vokser helt vildt, da regeringens målsætning ger om at spare CO2 og generelt forbedre miljøet drysser ned gennem de offentlige forvaltninger og skaber krav om miljøgevinst ude ved den enkelte driftschef.
Det er en spændende forandring, der skaber en kompleks hverdag, men også mange nye muligheder. Men forandringen kræver også, at man har en klar strategi på området. (se HER hvis vi skal hjælpe med en strategi workshop)
Showstopperen er lovgiving.
Den danske lovgivning er håbløs bag teknologien indenfor græspleje. Kort sagt så må du gerne køre med autonome køretøjer hvis de er hegnet ind, enten i din private have, eller bag hegn på et offentlig areal.
Kører du derimod med en robot på et areal hvor færdselsloven gælder, så skal du først indhente en særlig tilladelse fra færdselsstyrelsen. Det er meget sjældent det sker, og faktisk gik man ved sidste lovændring fra at være lovløs, til at være lovbryder (men dog i god tro). Området er vanskeligt at overskue og til statens forsvar skal det siges at de nu er begyndt at rykke på at få implementeret en lovgivning og dialog møder der er til at forstå.
Kommuner og Dansk Golf Union i samarbejde om videnudveksling siden 2018
Idag er en række kommer gået sammen om at udbrede den viden og erfaring der findes overalt. Vi kalder det robotter til græspleje netværket. Du kan læse mere her. Se herunder for at se hvem der er med.
Du kan bestille Maybe Robotics til at holde et oplæg om dette. Læs mere HER