155 robotter til græspleje i Viborg.
Boligselskabet Skt. Jørgen i Viborg har ca. 6000 lejemål. De sidste 4 år har de indfaset 155 robotter og nogle af dem endda drevet på solceller. Men har det været en god beslutning? Maybe Robotics har talt med servicechefen om beslutningen og hvad der er næste skridt.
Indfasningen af robotplæneklippere skete da vi stod overfor at skulle indkøbe en ny traktor til at passe grønne arealer, da en af de gamle var nedslidte. Vi har tit hørt fra vores lejere at de var generet af støjen fra vores traktor tæt på deres lejligheder, og derfor var det naturligt at se efter støjsvage alternativer, fortæller servicechef Claus Andersen
Overordnet har vi været glad for valget siger Claus Andersen, og på den positive side kan nævnes at græskvaliteten har fået et gevaldigt løft med robotslåningen. Han nævner dog også at robotterne jo stadig ikke er særlig intelligente, og ikke lærer af deres fejl. Så han glæder sig til at leverandørerne laver mere intelligente maskiner med indbyggede sensorer. Først der begynder det at ændre sig markant for ham.
Ikke alle er glade
Man kan ikke overvåge 155 robotter en mand, så de ca. 45 viceværter i Boligselskabet har det lokale ansvar for drift og vedligehold. En beslutning servicechefen mener er rigtig. Men en pudsig observation er, at mange nævner at de faktisk er bekymrede for at de nu ikke længere får lov at slå græs. Et arbejde mange finder meningsfyldt og glæden ved at slå græs med en robot der tøffer kontinuerligt rundt er ikke helt det samme.
Multi tool og biodiversitets forsøg
Boligselskabet har ikke planer om det store ryk på robotter lige nu, men Claus nævner at det næste han godt kunne tænke sig var at kunne kombinere robotterne med andre opgaver, såsom at samle ting op og lave vinterpleje. Robotterne må vente, da boligselskabet lige nu har fuld fokus på bæredygtighed og biodiversitet i nybyggeri. Her fortalte Claus at de de virkelig lægger sig i selen for at bygge bæredygtigt og har bla. brugt ressourcer på at opfinde en nul-punkts analyse af biodiversiteten på et byggeri, sammen med Viborg Kommune.
Solceller når det kan betale sig
Med hensyn til overvejelserne om solceller, så er betragtningen meget jordnær. Som Claus sige;: Vi køber dem når det kan betale sig og når installationen er langt fra en stikkontakt.
——————————————–
Bolig selskab Skt. Jørgens brugeroplevelse
(0-5 tandhjul, hvor 5 er det bedste)
⊕⊕⊕+
3+ tandhjul til de 155 robotter
I det store hele er vi tilfredse. Robotter er for os et naturligt værktøj og ikke noget vi anser som raketvidenskab afslutter Claus.
Deltag i netværket for professionelle græsplejere
Vil du også dele viden og erfaring med fagfæller i branchen? Så overvej et medlemskab af Club Groundsmen, og kom tættere på mennesker, der bruger og udvikler spændende teknologi.